Kære naboer
Her er en kort opdatering fra vores møde den 29. september 2026.
Gulve
Tak for jeres henvendelser om gulvene. Vi har sendt dokumenterne til BOSAM og afventer deres svar og rådgivning om, hvordan vi kan gå videre med sagen.
WelcomeBob – inddragelse af beboerne
Vi har skrevet til Erika Linnemann for at få afklaret, hvordan vi som beboere kan blive inddraget, hvis Frederiksberg Boligfond ønsker at indføre WelcomeBob i opgangene. Vi afventer svar.
Huslejestigning pr. 1. januar 2027
Vi har sendt materialet om huslejestigningen til BOSAM til gennemgang og afventer deres tilbagemelding.
Har du lyst til at være med?
Der er stadig plads til flere i beboerrepræsentationen. Har du lyst til at være med i arbejdet for vores ejendom, eller vil du høre lidt mere om, hvad det indebærer, er du meget velkommen til at kontakte os på mail.